Spiseforstyrrelser
Der findes overordnet set tre typer spiseforstyrrelser: Anoreksi, bulimi og overspisning (Binge Eating Disorder). Disse spiseforstyrrelser viser sig på 3 forskellige måder på handleplan, men på det psykologiske plan kan der være grundlæggende ligheder. Ofte vil spiseforstyrrelsen ændre karakter over tid - dvs. at man i perioder lider af én type spiseforstyrrelse, for så i andre perioder at lide af en anden type. Ofte vil man lide af en blanding af flere forskellige former for spiseforstyrrelser. De fleste, som lider af spiseforstyrrelser, har det til fælles, at tanker om mad, vægt og udseende fylder en meget stor del af tankerne i det daglige.
At kæmpe med en spiseforstyrrelse er oftest forbundet med ambivalens. Man vil på den ene side meget gerne ud af sin spiseforstyrrelse, fordi den hindrer én i at gøre mange af de ting, man holder af. Man føler måske, at ens helbred lider under spiseforstyrrelsen, og kan også opleve vanskeligheder med at koncentrere sig, humørsvingninger, depression el.lign.
På den anden side kan man være utrolig bange for at slippe spiseforstyrrelsen. Man kan være bange for, hvordan man skal løse sine problemer, hvis man ikke længere kan ty til spiseforstyrrelsen. Man kan være bange for, hvordan det vil påvirke ens udseende, hvis man skal opnå en normalvægt. Man kan være bange for, hvem man er (identitet), hvis man ikke længere har sin spiseforstyrrelse.
Derfor er beslutningen om at søge hjælp til sin spiseforstyrrelse ofte præget af denne dobbelthed. Ligeledes kan kontakten til omgivelserne - f.eks. forældre, kæreste, venner - være præget af denne dobbelthed. På den ene side ønsker man, at andre skal hjælpe én med at få hjælp, og på den anden side bliver man voldsomt vred og bange, hvis de forsøger at hjælpe én væk fra spiseforstyrrelsen.
Bag de fleste spiseforstyrrelser ligger der gode grunde til, at spiseforstyrrelsen opstod. Det kan være traumer, tab, svigt. Det kan også være pludselige skift i livet eller for store krav til selvstændighed. Forklaringerne kan være mange, og vejen ud af spiseforstyrrelsen er ofte vidt forskellig fra person til person. Fælles er dog, at det kræver arbejde på både det psykologiske plan og på det mere konkrete plan med hensyn til kost og krop. Derfor har jeg etableret samarbejde med en diætist, da det er min erfaring, at de fleste, der kæmper med en spiseforstyrrelse, har god gavn af at få en konkret vejledning i sund og ernæringsmæssigt rigtig kost.
Anoreksi (Anorexia Nervosa)
En person, der lider af anoreksi, spiser meget sparsomt, nogle gange slet ikke. Han/hun er optaget af at slanke sig og er meget angst for at tage på. I takt med at spiseforstyrrelsen udvikler sig, vil personen blive mere og mere undervægtig, hvilket ofte i sidste ende bliver livstruende. Udover den restriktive spisning vil personen ofte dyrke overdreven motion, tage afføringspiller eller andre præparater med henblik på at påvirke vægt og figur.
For at kunne behandle anoreksien er det nødvendigt også at arbejde med kosten og med en vægtøgning op til normalvægt. Det betyder, at terapien ikke kan stå alene, men må suppleres med vægtkontrol og helbredsmæssig udredning hos f.eks. egen læge og evt. diætistsamtaler.
Når vægten bliver meget lav, er der en betydelig helbredsmæssig risiko, og derudover vil tænkning og hukommelse påvirkes drastisk. Dette betyder, at man ikke længere får så meget ud af terapi. Derfor vil personer med en meget lav vægt være bedre hjulpet med en indlæggelse. Jeg kan derfor som udgangspunkt ikke tilbyde ambulant behandling til personer, der har en BMI under 16 (BMI = vægt i kilo/højde i meter2).
Bulimi (Bulimia Nervosa)
En person, der lider af bulimi, er normalvægtig. Derfor er sygdommen ikke umiddelbart synlig for omgivelserne. Han/hun har overspisninger i store mængder af mad efterfulgt af kompenserende adfærd i form af f.eks. selvfremkaldte opkastninger, overdreven motionering, afføringspiller eller lignende. Personen kan opleve, at disse overspisninger/udrensninger hjælper med at dulme ubehagelige følelser, eller at de bliver "høje" efter et overspisningsanfald.
For at komme ud af bulimien er det nødvendigt at supplere det psykologiske arbejde med et konkret arbejde med at normalisere spisningen. Dette kan evt. ske med vejledning fra diætist.
Også bulimi kan udgøre en betydelig helbredsmæssig risiko og kan medføre psykologisk påvirkning af humør, tænkning og hukommelse. Hvis man har overspisninger og kompenserende adfærd mere end 5 gange om ugen, er det nødvendigt at etablere et samarbejde med egen læge omkring en helbredsmæssig udredning.
Overspisning (Binge Eating Disorder)
Personer, som lider af BED, har overspisninger på samme måde som bulimikeren. De oplever de samme "gevinster" ved overspisningerne i form af at dulme følelsesmæssig ubehag eller at blive "høje" af overspisningerne. Men i modsætning til bulimikeren har personen med BED ikke kompenserende adfærd i form af f.eks. opkastninger eller tvangsmotion. Han/hun vil derfor opleve vægtøgning og vil ofte være overvægtig.
Personer, som lider af BED, vil ofte være plaget af samfundets fordomme omkring overvægt og kan måske også selv tænke, at de "burde tage sig sammen og tabe sig". Men slankekure kan være med til at forstærke og accellerere spiseforstyrrelsen. Ofte oplever disse personer, at der generelt er meget lidt forståelse for, at de kæmper med en spiseforstyrrelse på lige fod med anoreksi og bulimi.
Også BED er forbundet med betydelig helbredsmæssig og psykologisk påvirkning i form af overvægtsrelaterede fysiske gener, risiko for at udvikle diabetes 2, risiko for hjerte-kar-sygdomme osv. Derudover kan overspisningerne forårsage humørsvingninger.
Behandlingsmetode
Behandling af spiseforstyrrelser må, ligesom al anden behandling, tilpasses den person man sidder overfor. Derfor er det svært at opstille en skabelon for et vellykket behandlingsforløb, da det er meget forskelligt hvad der virker for den enkelte person. Herunder vil jeg derfor nævne elementer, som ofte er en del af behandlingen, for at give dig et billede af, hvad det er jeg tilbyder.
Det første man skal gøre sig klart, når man vil bekæmpe en spiseforstyrrelse er, at det er noget, der tager tid. Typisk vil behandlingen strække sig over mindst et halvt år og ofte længere. I starten vil det være nødvendigt at mødes ret tit. Med nogle klienter er det i starten nødvendigt at mødes to gange om ugen i den første periode, med andre klienter mødes vi én gang om ugen. Når behandlingen er kommet godt igang vil intervallet imellem samtalerne typisk blive længere.
En session varer typisk 60 minutter, men nogle gange kan der være behov for længere sessioner f.eks. 1,5 time ad gangen, så vi kommer grundigere rundt om problemet. Første session varer altid 1,5 time, da vi både skal omkring dine baggrundsoplysninger, problemet, og dine ideer til, hvad du gerne vil have hjælp til. Derudover skal vi sammen lægge en plan for, hvordan vores samarbejde skal forløbe, og du skal have noget med ud af døren, som du kan arbejde videre med til næste samtale.
Min behandling af spiseforstyrrelser fokuserer på, at problemet har to sider: En psykologisk side og en kropslig side. Derfor har jeg et tæt samarbejde med en diætist, og vil ofte tale med klienten om, hvornår en diætist kan være en hjælp i behandlingen. Ved nogle klienter har jeg derudover kontakt med klientens praktiserende læge, hvis f.eks. lægen varetager vægtkontrol, blodprøvekontrol, medicinering, osv. I samtalerne vil vi ligeledes også typisk tale om både de psykologiske aspekter af sygdommen, og om maden/ symptomerne.
Et andet fokus for behandlingen vil ofte være at tale om problemet på en "eksternaliserende" måde, dvs. at tale om spiseforstyrrelsen som et "væsen", med egne intentioner, strategier og planer. Denne måde at tale på skal man ofte lige vænne sig til, men for mange kvinder, der kæmper med spiseforstyrrelser, giver det rigtig meget mening, og gør det muligt at begynde at gennemskue, hvordan man kan tackle problemet på en anden måde.
Der er ofte fokus på netværket omkring den person jeg taler med, f.eks. forældre, søskende, kæreste, veninder. Såfremt vi bliver enige om, at det kan være en god idé, kan nogle af disse nære personer blive inviteret med til samtaler i løbet af behandlingen. Det kan være for at støtte op om det arbejde vi gør, for at give dem vigtige informationer om problemet eller fordi der er emner, som er vigtige at få talt med dem om, for at komme videre i forhold til at bekæmpe spiseforstyrrelsen.
Inden vi mødes første gang, kan det for nogle klienter være en god idé, hvis de allerede hjemmefra har tænkt over nogle temaer, som de gerne vil tale om første gang for at give mig et billede af, hvad de kæmper med. Nogle klienter vælger at sende mig en mail inden første samtale, hvor de skriver lidt om, hvad der er vigtigt for mig at vide inden første samtale. Du er ligeledes velkommen til at sende mig en mail. Andre klienter foretrækker, at vi i fællesskab finder ud af, hvad der er vigtigt at tale om, når de møde op til første samtale.
Jeg anvender i alle mine forløb et meget enkelt spørgeskema i samtalerne, for at holde øje med effekten af terapien. Det vil du blive bedt om at udfylde som det første, når vi mødes.
